Om os
Firmaet Høstkassen blev startet i foråret 2006 af Helga og Ingeborg Christensen. Gården Holmgård lagde lokaler til. Siden april 2011 har vi lokaler på Langmosegård, Nybjergvej 2, 6270 Tønder. Høstkassen sælger økologisk frugt og grønt i området: Højer, Tønder, Skærbæk, Løgumkloster, Bylderup Bov, Tinglev, Rødekro, Aabenraa, Løjt Kirkeby, i form af abokasser leveret til døren. De første maskiner til mosteriet blev købt i 2009.
Firmaet Veda blev startet af Ingeborg i 2004. Varesortimentet var trælegetøj, Fair Trade varer og tøj lavet af økologisk bomuld. Endvidere kunne man få ayurvedisk massage.
Siden januar 2010 har Ingeborg stået for begge firmaer. Aktiviteterne sker under navnet Høstkassen.
Lidt informationer omkring konventionel bomuld.
-Ca. 25% af verdens samlede pesticidforbrug bliver brugt på at sprøjte bomuldsmarker med.
-Til produktion af 1 kg konventionell bomuld medgår ca- 1 kg pesticider, 1 kg olie til energi og 25000 liter vand til kunstvanding. Dette gør bomuld til den mest sprøjtede afgrøde i verden.
-Også efter flere gang vask, sidder der ofte pesticidrester tilbage i tøjet. Disse rester kan optages gennem huden, hvorefter de ophobes i kroppen og via amning føres videre til næste generation.
Lidt informationer omkring økologisk bomuld.
-Der bruges ingen pesticider og kunstgødning på markerne, hvor der dyrkes økologisk bomuld.
-Bomulden bliver farvet med farve der ikke indeholder tungmetaller.
-Der lægges vægt på sædskifte på markerne med økologisk bomuld , for at jorden ikke udpines, men bevarer dens fugtbarhed.
Det er altså både til gavn for mennesket, men også for miljøet at købe tøj lavet af økologisk bomuld!