Høstkassen har tre forskellige størrelser med frugt og grøntsager til private.
Den store til 300 kr indeholder typisk mere end 10 forskellige slags grøntsager og frugt.
Mellem til 200 kr. indeholder normalt lige så mange slags som stor, bare i en mindre mængde.
Mini til 150 kr. indeholder 2-3 ting færre.
Passer kassens størrelse ikke, så tag en snak med os.
Firmaer og institutioner får ofte for et andet beløb.
Altid økologiske eller biodynamiske varer varierende med årstiden.
I princippet sammensætter vi en kasse med nogenlunde ligelig fordeling mellem frugt og grøntsager.
Men det er også muligt at bestille kasser i alle størrelser kun med frugt eller grøntsager. Vi kan også tilbyde en "Fastfood kasse": en blandet kasse,
men med grøntsager, som kan spises rå, f.eks. tomater, agurk og salat.
Som regel er der altid kartofler, gulerødder og æbler i kasserne. Er der nogle ting, man ikke ønsker at få i kassen, kan man fravælge 2 varer.
Vi fylder så op med noget andet efter aftale, så vi når op på kasseprisen.
I hver kasse er der en følgeseddel med oplysninger om varerne og en aktuel opskrift.
Klik her og se indholdet for uge 20.
Skulle der være noget i kassen, man slet ikke ønsker, er I velkommen til at kontakte os pr. mail, så kan vi for det meste nå at ændre på det.
Vi køber hos lokale avlere og hos en økologisk grossist i Hamborg. Her kan du se oplysninger om dem og deres øko-certifikat.
Vi får vores varer leveret torsdag morgen og når vi er færdige med at pakke kasserne omkring middagstid, begynder vi at køre dem ud.
Vi leverer en kasse hver 14. dag, men bor man omkring Tønder, Løgumkloster, Højer og Bylderup Bov kan man få en kasse hver uge.
Varerne bliver leveret i grønne plastkasser, som vi har betalt pant for, så vi beder om at få den tomme med retur fra gang til gang.
Venligst opbevar kasserne, så de ikke bliver svinet til.
Det kan desværre forekomme at enkelte varer undslipper vores kvalitetskontrol, eller at vi helt har glemt at lægge en vare i kassen. Kontakt os endelig, hvis det skulle ske. Vi plejer at løse problemet ved, at vi erstatter det dårlige/glemte ved næste levering.
Når man en uge ikke ønsker en kasse f.eks. grundet ferie eller hvis man ønsker at stoppe helt, skal vi have besked senest tirsdag i leveringsugen.