Allerede oprettet Bruger

Husk log ind

Dankort, Visa/Dankort

Mosteri

Høstkassen Most holder til på Langmosegård, Nybjergvej 2, 6270 Tønder.



Økologisk mosteri



Vi åbner mosteriet 1/9.

Ideen er:
1. Vi laver most af økologiske æbler og pærer til salg i vores gårdbutik.
2. Vi tilbyder kunder at komme med deres frugt og få mosten med hjem.


Hvordan foregår det?
Vi kontaktes for at aftale, hvornår du kan komme med din frugt, og hvornår du kan hente mosten.
Hvis den skal pasteuriseres kan du få den i 3 eller 5 liters bag in box.
Ønsker du ikke at få mosten pasteuriseret, kan du få den i 2,5 liter dunk til nedfrysning.
Frugten skal helst afleveres i stabelbar emballage, så vi nemt kan håndtere den.

Hvordan skal frugten være?
Kvaliteten og smagen af mosten er selvfølgelig afhængig af hvordan frugten er.
I sorterer selv i første omgang, og når vi hælder frugten op i kværnen, tager vi de værste æbler/pærer fra.
Kosmetiske fejl er ikke noget problem.
Frugten skal være hel, altså kan det ikke anbefales at skære i frugten, medmindre det sker samme dag, som vi laver mosten.
Vi tror, lidt råd er bedre end det mug, som hurtigt kommer, hvis man skærer i frugten flere dage inden mosten laves. Der sker også en iltning af æblet, som vi ikke tror forbedrer kvaliteten.
Frugten skylles i vores anlæg, men alligevel bør den ikke være alt for beskidt, så der kommer f.eks. jord med i mosten.
Vi forbeholder os retten til at afvise frugt, som vi skønner er for beskidt/rådden/muggen.


Økologisk most
 

Hvilken frugt kan bruges?
Æbler og pærer.


Hvordan smager mosten?
Den kommer til at smage som æblerne, så det kan være fra meget sur til meget sød. Find evt. en nabo og blande æbler med, hvis du ikke er helt sikker på smagen af dine egne. Eller få lavet en mindre portion først, dog er der en grænse for, hvor små portioner vi laver. Vi håber selvfølgelig på en lang sæson for mosteriet, så der er mulighed for at få lavet flere gange.
Ren pæresaft synes vi ikke, man kan drikke så meget af, men et mix med æbler bliver ofte helt fint.


Holdbarhed af mosten.
Uanset hvordan vi behandler mosten, er holdbarheden 1 år. Den pasteuriserede skal stå mørkt og helst køligt.
Efter åbning kan begge slags holde sig minimum 1 uge i køleskab.


Udbytte af frugten?
Producenten af presseren angiver et udbytte på 75%.
Vores erfaring er dog, at det kan variere meget afhængig af sorten, og hvor længe frugten har været lagret.
Indtil videre har vores kunder fået mellem 56 og 74% med hjem igen.


Priser.
Der afregnes pr. liter most, du får med hjem: 10,00 kroner. for pasteuriseret og 6,00 kr. for den til nedfrysning.
Derudover betales der for emballagen.
3 liters pose koster 4,50 kr. 1 papkarton koster 4,50 kr. Vi anbefaler, at du køber min. 2 kartoner, som måske også kan bruges til næste år.
5 liters pose koster 5,00 kr. 1 karton koster 5,00 kr.
2,5 liters dunk til nedfrysning koster 6,00 kr.


Hvad anbefaler vi?
Har man plads i en fryser, er det billigste at fryse mosten. Smagen synes mange også er bedre, men ulempen kan være, at man skal huske at tø den op i god tid, inden man ønsker at drikke den.
3 eller 5 liter så? Der er ikke den helt store prisforskel,  og 5 liter er en pæn mængde, så måske skal det være familiens størrelse, der afgør spørgsmålet.
Vi kan også tilbyde at lave et mix af ovenstående 3 muligheder.


Flasker.
Vores anlæg kan godt fylde i flasker, men vi kan ikke vaske og opvarme dem, så desværre er det ikke en mulighed, vi kan tilbyde.


Se her hvordan vi behandler frugten.







 

Nyheder

Lokale asparges
08/05 2012 kl. 06:25
 Så er de danske asparges klar! Igen i år er vi så ...
 Fra 1.2. har gårdbutikken på Nybjergevj 2 følgende ...